MILJØ

I Danmark står bygge- og anlægsbranchen for ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning samt en tredjedel af de samlede affaldsmængder. Hos Green Sustainable Landscape mener vi derfor, at vi som arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter har et ansvar for at bruge jordens ressourcer klogt. Klima- og miljøudfordringer er alles ansvar. Tab af biodiversitet, forurening af hav og drikkevand, udledning af klimagasser og produktion af affald er alarmerende. Dette skal på dagsordenen når nye byggerier projekteres, og når by og natur planlægges.

Miljøoptimering er en fast og ufravigelig del af alle vores projekter, store som små. Vi indtænker samtlige aspekter med et bæredygtigt perspektiv, således alle projekter afspejler, det vi som tegnestue, står for. Det er vores mål at være med til at minimere det høje energiforbrug og de enorme affaldsmængder som byggesektoren i dag er ansvarlig for. Vores ambition og fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder med at løse og formidle projekter hvor miljøoptimering har den højeste prioritet.

Vi arbejder ud fra den holistiske tilgang, som betragter og definerer bæredygtighed ud fra tre ligeværdige områder; miljø, økonomi og det sociale. Tilgangen blev skabt af Brundtland Kommisionen i 1987, og denne er også senere blevet udgangspunktet for både FN's verdensmål og DGNB-certificeringen. Som landskabsarkitekter, der arbejder med naturen, er vores fokus hovedsaligt det miljømæssige område, da vi mener det er her vi kan gøre den største forskel. Social - og økonomisk bæredygtighed er også ufravigelige områder for os når vi tegner og projekterer, da de tre områder påvirker hinanden og er kædet sammen. Vi betragter derfor bæredygtighed som en helhed, og arbejder strategisk med de forskellige områder for at sikre os at vi berører flest mulige aspekter som er med til at skabe ansvarlige og miljøoptimerede projekter uanset omfang. 

Vi håndterer miljøoptimering i vores projekter ud fra 3 overordnede områder: biodiversitet, vandhåndtering og materialer. Derudover arbejder vi med social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed som optimeringsområder, som sammen med miljøoptimering er med til at skabe det bæredygtige grundlag. På den måde opnår vi det bedst mulige resultat med omtanke for miljø, mennesker og jordens ressourcer, samtidig med at vi formidler et vigtigt budskab videre igennem vores projekter.

 

BIODIVERSITET

ØGET BIOFAKTOR

MINIMUM BEFÆSTELSER

HJEMMEHØRENDE ARTER

LAGRING AF CO2

LEVESTEDER

ØKOSYSTEMER

Den største trussel mod naturen er mennesket selv. Vores måde at leve på og handlinger modarbejder naturens egen gang og dermed forsvinder økosystemer og levesteder for flora og fauna. I et samfund præget af vækst og produktion nedprioriteres naturen, som kan have en stor indflydelse på fremtiden. Vi er afhængige af naturen og de ting som den gør for os, som mange tager for givet eller ikke er klar over.

Der er i dag en generel opfattelse af hvordan natur og haver skal være, som oftest ikke tilgodeser naturlig flora og fauna. Det er vores vision at vi kan være med til at ændre denne opfattelse og formidle et natursyn med omtanke. Det er vigtigt for os at højne biodiversiteten i alle vores projekter, store som små. Vi arbejder altid på naturens egne præmisser, og derfor er beplantningen oftest hjemmehørende arter og altid tilpasset stedsspecifikke faktorer som sikrer de bedste levevilkår. 

62 procent af vores landeareal går til landbrug - kun 13 procent af vores areal kan i dag karakteriseres som natur. Under to procent af dette er urørt skov. 60 procent af vores truede arter findes i vores skove. 

 

VANDHÅNDTERING

REGNVANDSHÅNDTERING

GRUNDVAND

NATURLIG AFVANDING

HØJVANDSSIKRING

KLIMATILPASNING

Temperaturen i Danmark stiger og det har en indflydelse på vandets kredsløb og dermed vandets evne til at fordampe fra overfladen, grundvandet samt nedbørsmængderne. Den stigende temperatur gør at atmosfæren kan holde på mere vand, og dermed vil vi fremtidigt opleve flere ekstreme hændelser i form af skybrud og i værste tilfælde stormflod. 

Klimaet ændrer sig, og dette betyder, at vi bliver nødt til at tage stilling til hvordan vi fremtidigt planlægger og bygger. Dette omhandler både den måde vi strategisk løser vores byer og landområder i forhold til fremtidige vandmængder, men det handler også om en ændring af normer for produktion og affald som er med til at forurene vores verdenshave og drikkevand.

Det er vigtigt for os at have stærke kompetencer indenfor dette felt, så vi kan være med til at løse nogle af morgendagens udfordringer i forbindelse med forskellige vandproblematikker. Vi mener, at vi som arkitekter også har et ansvar for at forstå og håndtere disse problemstillinger, som kræver en stor viden og til tider teknisk snilde at arbejde med. Det er problematikker som vi møder i alle vores projekter, hvad enten det handler om regnvandshåndtering, højvandssikring, grundvand, forurening eller sikring af vandmiljøer. I en symbiose mellem teknik og æstetik er det vores mål at håndtere disse udfordringer og dermed sikre gode landskaber, byrum, haver mv. med omtanke for miljøet og de mennesker som skal befinde sig i dem.

 

LAV C02 UDLEDNING VED

PRODUKTION

LOKALE OG NATURLIGE

MATERIALER

GENANVENDELSE

CIRKULÆR ØKONOMI

MILJØCERTIFICERING

MATERIALER

Verden har et enormt forbrug, som både betyder produktion af nye materialer og samtidig en enorm mængde affaldsmaterialer. Byggesektoren har i Danmark en stor andel i disse mængder, som gør at man skal gentænke fremtidig håndtering af dette. 

Når vi som virksomhed befinder os i byggebranchen som har så stor en andel i både energiforbrug og affaldsmængder, er det også essentielt at vi forholder os til, hvordan man kan ændre nogle af de normer og standarder som eksisterer i dag. Det er vigtigt for os at sikre at de materialer vi bruger og anbefaler i projekter er så miljøvenlige som muligt. Derfor er vi meget bevidste om at indhente miljøcertificeringer og CO2-regnskaber på de forskellige materialer og produkter i projekterne. Når vi projekterer og skitserer er det en naturlig og fast del af vores proces at indtænke genanvendte, lokale og naturmaterialer igennem hele projektet.

I Danmark står byggesektoren for cirka 40 procent af det samlede energiforbrug samt 30 procent af de samlede affaldsmængder.

 

TRYGHED

BRUGERINDDRAGELSE

SANSESTIMULI

FORMIDLING

DEMOKRATI

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Evolutionsmæssigt er menneskers sanser tilpasset til at fortolke indtryk fra naturen. Forskning tyder på at ophold i byområder aktiverer dele af hjernen som bearbejder truende og negative informationer. 

Bæredygtighed handler ikke kun om det miljømæssige aspekt, men i høj grad også om mennesker og den måde vi lever på.  Sundhed,  trivsel, tryghed, lighed, mangfoldighed og demokrati er nogle af grundstene for at et samfund kan fungere.  Når social bæredygtighed indtænkes som en ufravigelig del af projekterne vil det også have en positiv effekt på de andre områder; miljø og økonomi. 

Selvom vi prioriterer naturens værdier i vores projekter, er mennesket som skal befinde sig i de rum vi designer ligeså vigtig. Vi benytter os af evidensbaseret viden om det lindrende og helende landskab, som klarlægger, hvordan mennesket sanser, oplever og finder ro i naturen. Vi mener at menneske og natur er to uadskillelige faktorer som er afhængige af hinanden og dermed påvirker hinanden. Den måde vi planlægger og bygger vores byer, tilgodeser ikke den symbiose der er mellem menneske og natur. Vi er evolutionært udviklet til at sanse og forstå natur, og derfor mener vi også, at vi skal arbejde på naturens præmisser, for at skabe bedst mulige rum for mennesker. Med dette udgangspunkt er det vores vision at bruge naturens egenskaber til at skabe gode rammer for trivsel, og sikre at det enkelte menneskets behov og ønsker bliver set. Vi ønsker, at skabe uderum, som indbyder til forskellige former for ophold, lige fra det sociale til det mere tilbagetrukne. 

 

Brugerinddragelse og dermed medbestemmelse er aspekter som vi i vidt muligt omfang indarbejder i vores projekter. Det er vigtigt for os at prioritere de mennesker vi tegner for og til, da dette skaber ejerskab og mangfoldighed som fordrer den sociale sammenhængskraft og demokratiet. 

 

DRIFT OG VEDLIGEHOLD

CIRKULÆR ØKONOMI

TRYGHED 

SAMFUNDSFORSTÅELSE

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." Citat fra Brundtland-rapporten, Our Common Future,1987

Økonomisk bæredygtighed er et begreb som kan være svært at indarbejde på en tydelig og aflæselig måde. Derfor arbejder vi med økonomisk bæredygtighed som et langsigtet helhedsbegreb hvor vi kan indarbejde håndterbare aspekter som er med til at medvirke dette. Et område vi grundigt afsøger og prioriterer i vores projekter er drift og vedligehold, hvor vores mål er at rådgive om drift og vedligehold som vil skabe langsigtet økonomisk værdi. Her sikrer vi os, at vi kender de optimale forhold for drift og vedligehold af de materialer og den beplantning vi rådgiver om og foreslår i vores projekter. Vi forsøger altid at indarbejde robuste materialer med lang levetid, og prioriterer at vælge materialer fra leverandører med cirkulær økonomi, således vi er bevidste om at rådgive om materialer og beplantning som ikke nødvendigvis er dyrere, men som også kan have en miljømæssig fordel og dermed fordre den samlede bæredygtighed og helhed. Derfor mener vi, at det også er vigtigt i vores fag at afsøge nye måder at gøre ting på, så man udvikler nye teknologier og normer for at sikre de bedst mulige rammer for fremtiden.

I sammenhæng med den sociale bæredygtighed er det vigtigt for os at danne trygge rammer for de mennesker som skal opholde sig i de rum vi tegner. Ved at skabe tryghed og ejerskab som fælles grundlag vil dette minimere sociale belastninger som også vil kunne have indflydelse på den økonomiske bæredygtighed i forbindelse med vedligehold. Når vi arbejder, mener vi, at den økonomiske bæredygtighed affødes af de aspekter som vi hovedsageligt indarbejder i form af miljøoptimering, og dermed bliver en naturlig del af vores projekter.